Sådan arbejder jeg

Krop og Trivsel; Faaborg, Assens, Haarby Broby, Kværndrup, Ringe, Odense, Svendborg

Arvævs løsnende massage
Når der er arvæv  i kroppen, handler det om stivnet og knudret væv  der ikke er så  fleksibelt som  det sunde væv. Arvævet kan også være årsag til smerter og gener andre steder, som det derfor kan være vanskeligt at komme af med hvis man ikke  behandler arrene. Derfor betaler det sig altid at se på helheden, når der er smerter i kroppen.
Jeg løsner alle strukturer i hele kroppen, og selve arret behandles med blid oliemassage med hænderne og en særlig blød sugekop for at skabe fleksibilitet. Hårde områder bearbejdes og  begynder at blive bløde og smidige. Hvis arret  ligger dybt, vil det som oftest også løfte sig, efterhånden som det bliver smidigere.

Hvis du f. eks. har haft en skulderskade,  er der rigtig mange muskler der har været passive denne periode, i armen, på ryggen, over brystet langs  siden. Rester fra hævelse og inaktivitet har sat sig fast, og skaber forhindring med stivnethed eller smerter.  Og det er ikke altid muligt at træne det væk selv.  Derfor løsner jeg med massage så der kommer bedre flow  og bevægelighed i området igen.

………………………………………………………………………………………………………….

Hælspore 
Der findes 4 forskellige hælspore problematikker og smerterne er næsten ens. Mange tilsyneladende hælspore opstår ofte på grund af muskelinfiltrationer der har sat sig forskellige steder i underbenets muskler  eller under foden. Når en muskle er sat til med infiltrationer betyder det at musklen bliver kortere og derfor trækker i enderne hvor den sætter fast på knoglerne og det er så der det gør ondt. Derfor arbejder jeg med dyb muskelmassage således infiltrationerne løsnes.  Jeg vil også vise dig  nogle øvelser der kan være med til at smidiggøre musklerne.

……………………………………………………………….

Massage til sygdomsramte
Når man har været syg og sengeliggende i længere tid, er det almindeligt at tabe muskelkraft, men også at musklerne “sander til” og bliver stive og ufleksible eller meget kraftløse.
Dette gælder også hvis man bliver ramt i hjernen af blødning og blodprop.
Der er ikke tradition for at tænke sådan om personer med hjerneskader, med det er min erfaring at mange oplever det befordrende at modtage massage, og få bevæget alt det man ikke selv kan. Hos nogle føles det som en almindelig god massage og for andre  er der særdeles stor nytteværdi af helkropsmassage. Det er dog meget individuelt hvad der sker i kroppen hos den enkelte.
Når der er tale om halvsidig lammelse, begynder jeg massagen i den raske side, så kroppen er bekendt med hvad der venter for den ramte side.

En livgivende helkropsmassage, tilsigtes især til personer ramt af hjerneskade.
Her sigter mod at bringe mest mulig  energi i bevægelighed. Massage styrke kredsløb, muskler, knogler, led  bindevæv.  Mave er ofte også hæmmet  og derfor giver jeg en blid og aktiverende massage som  bevæger tarmsystemet og indre organer.  Hele energi flowet i kroppen stimuleres.
Det kan være meget givtigt at modtage massage samtidig med et genoptræningsforløb, da massagen kan løsne stivnede og ubevægelige områder og skabe fleksibilitet.

Klangmassage er også en del af indsatsen, da de musiske vibrationer også sætter bevægelse i hjernevævet. Mange  klienter har  fortalt at det afspænder og befrier for spændinger i hjernen .  Og klangmassagen er på samme tid, blid og kraftfuld  og berører alle kroppens celler.  Efterfølgende  kan ofte  opleves  et psykisk løft med glæde, større tolerance, overskud og imødekommenhed og samt fysisk smidighed.

Jeg vil anbefale at du gennemgår 5 behandlinger og derefter vurdere hvordan dit udbytte har været. Der er meget vi kan prøve af, og du må påregne at der skal arbejdes med hele kroppen nogle gange før vi har afprøvet om der kan vækkes flere muligheder for udviklingen.

Klangmassage er et værktøj er også bliver brugt i forbindelse med genoptræning på rehabiliteringscentre i Tyskland og Østrig.

…………………………………………………………………………………………………………

Akupressur, jeg  masserer med hænderne på akupunkturpunkter i forhold til hvad der skal arbejdes med
Cupping  massage med blød sugekop som giver bedre cirkulation  ved at løfte i vævet.
Tensegrity som er meget blide og behagelige stræk af vævet og bevægelser i forskellige retninger skaber forløsninger af stivnede områder. Det er gavnligt hvis kroppen har slået sig og har indvendige problemer der ikke vil slippe. Det er også psykisk frigørende.

Ayurvedisk Chackraballancering.
Chakraerne er punkter på kroppen, som har særlig betydning for harmonien og modtageligheden mellem det eteriske legeme og den fysiske krop.  Chakrasystemet er kendt fra den indiske helbredelseskunst og filosofi.  Ayurvedisk Chakramassage ballancere energien i dine chackra og aktivere dine selvhelbredende kræfter. Massagen virker dybt harmoniserende – både på kroppen og sindet. Massagen er en kombination af lange blide glidestrøg og massage  på de enkelte chackra

……………………………………………………………….

Klang-massage
Blid massage og harmonisering af hver  eneste celle i kroppen. Nedbryder stress.
Understøtter de selvhelbredende kræfter.
Styrker selvværd og livsglæde.
Positiv indflydelse op selvbevidsthed, kreativitet og handlekraft.
Indre og ydre skønhed hvor alle dine celler danser.

Klangmassage kan på samme tid give ro, lindring, mental klarhed og fornyet energi. Jeg vil anbefale dig at prøve f.eks 3 gang da det ofte opleves forskelligt fra gang til gang.

Du er påklædt i blødt og behageligt tøj og har tæppe over.  Smukke tibetanske klangskåle placeres forskellige steder på og kroppen og slås på skift an med filtkøller. Herved fremkaldes en blid lyd og behagelige vibrationer som tydeligt mærkes fordele sig ned i kroppen. Klangmassage sætter bevægelse i alle kroppens celler. Du kommer tillige ind i en meditativ tilstand hvor sindet holder fri og kroppen afslappes og spændinger forløses.

Klangmassage er også en mulighed for give velvære for personer som har svært ved andres berøring. Og bruges også  som terapeutisk redsjab i omsorgsarbejde og ved forskellige handicaps.

……………………………………………………………….

Kombineret oliemassage og klang:
Vi begynder med afspændingsmassage  med olie på hele din forside, så tildækkes du med tæppe og får ca. 15 min klangmassage. Derefter oliemassage på bagsiden og igen afsluttes med ca.15 min klangmassage.

En kombination som også er meget befordrende for stressede personer da den urosænkende oliemassage forstærkes yderligere af klangmassagen som får spændinger til at slippe yderligere og sænke hjernebølgerne til alfa state.